SKOLDKOPPER
Smitte, symptomer,
forløb og forebyggelse
Introduktion
Skoldkopper (varicella) er en af de mest smitsomme børnesygdomme i Danmark. Mange har opfattelsen af, at skoldkopper er noget “alle børn skal igennem”, men skoldkopper er mere end nogle pletter på kroppen. Ofte får barnet feber, bliver utilpas og udvikler et rødt, kløende udslæt med 200-400 blærer/sår.
Sygdomsforløbet varierer fra barn til barn; nogle får en mild infektion, mens andre bliver mere syge. Vaccination kan forebygge skoldkopper og reducere risikoen for komplikationer. Vaccinationen er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Hurtigt overblik
- Hvad er skoldkopper?: En meget smitsom børnesygdom forårsaget af varicella-zoster-virus.
- Symptomer: Feber, utilpashed og typisk 200-400 kløende blærer/sår.
- Smitteperiode: Fra ca. 1-2 dage før udslættet bryder ud til alle blærer har skorper.
- Varighed: Typisk 7-9 dage.
- Forebyggelse: Hold god hygiejne og undgå kontakt med personer i risiko for komplikationer og svære sygdomsforløb. Vaccination kan overvejes og drøftes med egen læge.
Skoldkopper - hvad er det?
Skoldkopper er en smitsom børnesygdom, som skyldes en infektion med varicella-zoster-virus (VZV). Smitte sker ved dråbesmitte fra luftveje (hoste/nys) og ved direkte kontakt med væsken fra blærerne. Der går 10-21 dage fra man smittes til sygdommen bryder ud. De typiske symptomer på sygdommen er feber, generel utilpashed og 200-400 blærer/sår fordelt på kroppen. Man smitter mest fra 1-2 dage før udslættet bryder ud, og indtil alle blærer er tørret ind og har fået skorper.
Smitte og inkubationstid
Skoldkoppers inkubationstid er 10-21 dage (typisk ca. 2 uger). Sygdommen smitter gennem dråbesmitte og direkte kontakt med væske fra blærer. Smitteperioden er fra ca. 1-2 dage før udslættet bryder ud til alle blærer har skorper. Personer i særlig risiko for komplikationer og svære forløb i forbindelse med skoldkopper er gravide, som ikke tidligere har haft skoldkopper, nyfødte uden antistoffer fra moderen, personer med svækket immunforsvar og personer på immundæmpende medicin.
Symptomer på skoldkopper
Tidlige tegn på skoldkopper er ofte let feber, træthed og utilpashed. Udslættet starter som små røde pletter, der bliver til kløende blærer og sidenhen tørrer ind til skorper. Det starter ofte på bryst og ryg og kan sprede sig til resten af kroppen, inkl. hårbund og slimhinder, men forløbet varierer fra barn til barn. Ældre børn og voksne har ofte sværere symptomer end yngre børn, og voksne er i øget risiko for komplikationer i forbindelse med sygdommen.
Hvornår må barnet komme tilbage i institution?
Et sygdomsforløb med skoldkopper varer typisk 7-9 dage. Barnet kan komme tilbage i institution, når alle blærer har skorper (ingen åbne, væskende blærer) og feberen er ovre.
Forebyggelse og vaccination
Det er en god idé at sikre god håndhygiejne ved at vaske barnets hænder ofte, klippe neglene korte og hjælpe barnet med at undgå at klø i udslættet. God hygiejne kan ikke forhindre sygdommen, men den kan mindske smitte ved berøring og reducere risikoen for bakteriel infektion i sårene. Forsøg at undgå smitte, hvis du eller dine nærmeste er i risiko for komplikationer og svære forløb ved skoldkopper; det gælder gravide, som ikke tidligere har haft skoldkopper, nyfødte uden antistoffer fra moderen, personer med svækket immunforsvar og personer på immundæmpende medicin. Vaccination mod skoldkopper findes og kan overvejes sammen med egen læge. Vaccinationen er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram. Skoldkoppevaccination gives ikke under graviditet.
FAQ
Hvad er skoldkopper?
En meget smitsom virussygdom med kløende blærer, feber og utilpashed. De fleste bliver raske inden for 7-9 dage.
Hvor smitsom er skoldkopper?
Meget smitsom. Man smitter fra ca. 1-2 dage før udslættet bryder ud til alle blærer har skorper.
Hvor mange sår/blærer får man?
Typisk 200-400 blærer/sår, men antallet varierer fra barn til barn.
Hvornår må et barn ramt af skoldkopper komme i institution igen?
Når alle blærer har fået skorper og feberen er ovre.
Findes der vaccination mod skoldkopper?
Ja, men den er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram. Tal med egen læge om, hvorvidt vaccination kan være relevant for dig eller dit barn.
sådan kan du forebygge
Skoldkopper bliver typisk ikke behandlet, når først dit barn er blevet syg. Til gengæld kan sygdomsforløbet forebygges ved hjælp af vaccination.
Det anbefales at tale med egen læge, hvis du har overvejelser eller spørgsmål om forebyggelse af skoldkopper til dit barn.
Du kan også læse mere om forebyggelse på Sundhed.dk, hos Aleris eller hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Vil du vide mere?
DK-NON-01813 – 27. januar 2026