Introduktion
Symptomer på skoldkopper viser sig efter en inkubationstid på 10-21 dage (typisk ca. 2 uger). Det vil sige, at der går omkring 2 uger fra man bliver smittet til sygdommen bryder ud. Sygdommen starter ofte med let feber og utilpashed efterfulgt af et rødt, kløende udslæt, der udvikler sig til 200-400 blærer/sår. Udslættet kan bl.a. optræde på krop, arme og ben og i ansigtet. Jo ældre barnet er, desto sværere er symptomerne typisk.
Inkubationstid
10-21 dage (typisk ca. 2 uger)
Tidlige symptomer
Let feber, træthed og utilpashed.
Udslæt
Typisk 200-400 kløende blærer/sår, der sidenhen tørrer ind til skorper.
Placering
Ofte på krop, arme, ben, ansigt, hårbund og slimhinder.
Alder
Voksne og ældre børn får ofte sværere symptomer end yngre børn.
Komplikationer
Ses sjældent, men kan omfatte godartet hjernebetændelse, lungebetændelse (for voksne) og bakterielle hudinfektioner. En mere almindelig komplikation er diskrete men blivende ar efter skoldkopper.
Feber er oftest let til moderat og kan komme før udslættet. Tilstanden er typisk præget af træthed og utilpashed. Udslættet starter som små røde pletter, der bliver til væskefyldte blærer og sidenhen tørrer ind til skorper. Børn får typisk 200-400 blærer/sår. Udslættet klør ofte, og kløen er typisk værst de første dage. For smitte med skoldkopper hænger alder og sværhedsgrad sammen: jo ældre barnet er, jo sværere er symptomerne typisk. Voksne bliver generelt væsentligt mere syge af skoldkopper end børn og er i større risiko for komplikationer og svære forløb.
Inkubationstiden er 10-21 dage (typisk ca. 2 uger). Smitteperioden er fra ca. 1-2 dage før udslættet bryder ud til alle blærer har skorper.
Voksne og ældre børn oplever ofte sværere sygdomsforløb end yngre børn, og selvom komplikationer sjældent forekommer, kan de omfatte godartet hjernebetændelse, lungebetændelse hos voksne samt bakterielle hudinfektioner. Den mest almindelige komplikation er diskrete, men blivende ar efter skoldkopper. Flere grupper har en øget risiko for et alvorligt forløb og komplikationer ved skoldkopper og bør derfor være særligt opmærksomme på at undgå smitte. Det gælder gravide, som ikke tidligere har haft skoldkopper, nyfødte uden antistoffer fra moderen, personer med svækket immunforsvar og personer på immundæmpende medicin. For personer i disse grupper kan det også være relevant at kende til muligheden for forebyggelse vha. vaccination.
Hvad er de typiske symptomer på skoldkopper?
Let feber, utilpashed og et kløende udslæt, der bliver til 200-400 blærer/sår.
Hvor lang er inkubationstiden for skoldkopper?
10-21 dage (typisk ca. 2 uger)
Hvor viser udslættet sig?
Ofte på krop, arme, ben, ansigt, hårbund og slimhinder. Forløbet varierer dog fra barn til barn.
Bliver symptomerne værre med alderen?
Ja. Jo ældre man er, når man smittes med skoldkopper, jo sværere er symptomerne typisk, og risikoen for komplikationer er højere for voksne end for børn.
Hvilke komplikationer er mest almindelige?
Bakterielle hudinfektioner i blærerne, som kan være smertefulde og øge risiko for ar. En del får diskrete, blivende ar efter skoldkopper. Sjældent ses hjerne- og rygmarvsbetændelse.
Skoldkopper bliver typisk ikke behandlet, når først dit barn er blevet syg. Til gengæld kan sygdomsforløbet forebygges ved hjælp af vaccination.
Det anbefales at tale med egen læge, hvis du har overvejelser eller spørgsmål om forebyggelse af skoldkopper til dit barn.
Du kan også læse mere om forebyggelse på Sundhed.dk, hos Aleris eller hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Hvis dit barn allerede er ramt af skoldkopper, kan I forsøge at tage forholdsregler for at afhjælpe kløe og mindske risikoen for sårinfektioner. Spørg på apoteket eller tal med egen læge for at få individuel vejledning og svar på konkrete spørgsmål om lindring og behandling.
Vil du vide mere?
DK-NON-01814 – 27. januar 2026