Viden om skoldkoppevaccination

Vaccination er noget, der de sidste par år, er blevet et stort samtaleemne i de danske hjem. Pandemien har gjort dette emne mere aktuelt end nogensinde, og mange forældre har været i tvivl om, hvad de har skulle beslutte i forhold til vaccination af deres børn.

Heldigvis har man ikke oplevet et fald i tilslutningen til det eksisterende børnevaccinationsprogram i Danmark, så vi skal ikke pludseligt bekymre os om bl.a. mæslinger, difteri, polio m.m. Det betyder dog ikke, at der ikke fortsat kan eksistere usikkerhed hos forældrene om vaccinationer generelt. I en national befolkningsundersøgelse fra efteråret 2020 udtrykte danske småbørnsforældre:

Børnevaccination i andre lande

I flere lande verden over har man over de sidste årtier indført offentlige anbefalinger om skoldkoppevaccination. Vores naboer i Tyskland, Island og Finland har skoldkoppevaccination i deres børnevaccinationsprogrammer, og flere lande er pt. i gang med at overveje om skoldkoppevaccination skal være en del af deres – heriblandt Norge og Sverige.

I Danmark tages beslutninger om vaccinationsprogrammer af Sundhedsstyrelsen, der beder Vaccinationsrådet om rådgivning omkring en specifik sygdom og forebyggelse ved vaccination.

Sundhedsstyrelsen har aldrig bedt Vaccinationsrådet om at lave en faglig vurdering af, om skoldkoppevaccination burde inkluderes i det danske børnevaccinationsprogram, selvom der har været en offentlig debat om dette de seneste par år.

Derfor er denne fortsat ikke en del af børnevaccinationsprogrammet herhjemme.

Skoldkoppevaccination er en del af vaccinationsprogrammet

Skoldkoppevaccination er ikke en del af vaccinationsprogrammet

USA har haft skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet siden 1995, og siden har man ikke observeret sygdomstendenser, der tyder på behov for boosterdoser senere i livet. De amerikanske myndigheder estimerer, at de hvert år forebygger mere end 3,5 millioner tilfælde, 9000 indlæggelser og 100 dødsfald forårsaget af skoldkopper ved vaccination.

Myndighederne holder fortsat øje med sygdomsmønsteret for at komme et eventuelt behov for boostervaccination i forkøbet.

Et belgisk studie viser også, at skoldkopper i lande uden vaccinationsprogram fører til et stort forbrug af antibiotika udskrevet af praktiserende læger. Højt antibiotikaforbug er kendt for at spille en afgørende rolle i udviklingen af antibiotikaresistens, som Danmark har en national handleplan for at reducere.

I 2021 steg antallet af skoldkoppevaccinationer til det tredobbelte i forhold til året før. Denne stigning sås primært i Region Hovedstaden.

Hvad er skoldkoppevaccination?

Levende svækkede vacciner forårsager typisk ikke sygdom efter injektionen, da disse alle er baseret på svækkede, levende virus. Hvis en vaccination skulle forårsage sygdom, ville det typisk forløbe mildere end den naturlige sygdom, og det ville betegnes som en bivirkning.

Immunsystemet skelner ikke mellem en infektion med usvækket virus og en med svækket virus fra vaccinen, og disse vacciner kan derfor give lang – formentlig livslang – immunitet.

Som med andre vacciner, har man ikke livslang data, da det er cirka 50 år siden, at man er begyndt at overvåge effekten af vaccinationsprogrammerne. Selv om en given vaccination ikke er en del af børnevaccinationsprogrammet, kan den oftest tilkøbes hos egen læge eller en vaccinationsklinik når de er godkendt hos Lægemiddelstyrelsen.